Slikbutik nedbrændt i nat
Beredskabet fik en brandmelding klokken 3:40 i nat, skriver tveast.dk , men da politi og brandvæsen nåede frem, var branden allerede godt i gang.
Alligevel fik brandfolkene hurtigt kontrol over branden, som ellers var i fare for at brede sig, og efter det gik slukningsarbejdet forholdsvist hurtigt.
Men Candy Palace er altså brændt ned, og City Vandpibe, som ligger på bygningens førstesal, er meget medtaget.
Politiet har endnu ikke noget bud på, hvorfor branden opstod.